Direktør til RAH

(Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning)

RAH er et elforsyningsselskab, der har evnet at profitere af de senere års hastige udvikling af et stærkt monopoliseret til et stadigt mere liberaliseret el-marked. En udvikling, der langt fra er slut og som til stadighed byder på nye udfordringer – og i høj grad også muligheder – for virksomheden.

 

RAH er rustet til den udvikling, der står for døren. Der er et kompetent hold med en dygtig ledelse, en handlekraftig bestyrelse, de fornødne resurser og en organisation, der er gearet til fremtiden. Det eneste der mangler er en ny direktør, der kan tage udfordringen op og udnytte de mange muligheder, der byder sig til. Er det dig?

 

Den hidtidige direktør har valgt at gå på pension, efter at have ledet virksomheden sikkert gennem de mange udfordringer som liberaliseringen har budt på.

 

Om stillingen

RAH består teknisk af fem selskaber. RAH a.m.b.a., RAH holding, RAH Net A/S, RAH Service A/S og RAH Adm. A/S. I praksis fungerer det som en virksomhed, hvor kontorchefen, der leder RAH Adm. A/S og den tekniske chef, der leder RAH Service A/S, refererer til direktøren. I virksomheden er der samlet set beskæftiget ca. 45 medarbejdere.

 

Derudover er RAH involveret som medejer i en række selskaber, der strategisk supplerer de ydelser som virksomheden leverer. Det veludbyggede klaviatur byder på mange tangenter at spille på.

 

Job- og personprofil

Der er udarbejdet en uddybende job- og personprofil, der kan rekvireres nedenfor eller på RAH’s hjemmeside www.rah.dk

 

Er der behov for uddybende oplysninger, kan der ske henvendelse til partner Ole Bladt-Hansen, tlf. 7542 4233 / 4034 8304.  

 

Ansøgning mailes til post@lundgaard-konsulenterne.dk, så den er modtaget senest den 12. marts 2010 kl. 09.00.

Hent job- og personprofil her

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se også www.rah.dk