Forside     |     Hvem er vi?     |     Kontakt

Jens Kaptain

 

Jens 2016

I over 30 år har Jens Kaptain været med i udviklingen af den kommunale sektor i Danmark. I første omgang indenfor det sociale område som områdeleder, socialinspektør og socialchef i henholdsvis Aalborg, Blaabjerg og Haderslev Kommuner og siden 1999 været kommunaldirektør i Haderslev og Skanderborg Kommuner.

I karrieren har han været involveret i en række markante projektudviklinger og er med/forfatter til udgivelser om bl.a. Den Lærende Organisation, Helhedssyn i Ledelse, Central styring og Decentral ledelse, Aftale- og Kontraktstyring, og har bl.a. udviklet ledelsesudviklingsprojektet: "Med Hjertet i Ledelse". Han er i sammenhæng hermed en flittigt benyttet foredragsholder i kommuner og i offentlige og private foreninger og organisationer.

I 2009 oplevede Jens Kaptain, at "Skanderborg-Modellen" blev optaget i danmarkshistoriens første ledelseskanon, og senere samme år, blev han valgt som Årets Offentlige Beslutningstager.

Hos Lundgaard Konsulenterne, hvor han har været en del af konsulentteamet siden medio 2011, arbejder han især med rekruttering, coaching og organisationsudvikling i offentligt regi. Jens arbejder over hele landet og kan kontaktes på jk@lundgaard-konsulenterne.dk og på mobil  2968 2100.