Forside     |     Hvem er vi?     |     Kontakt

Intern rekruttering

Lundgaard Konsulenterne har udviklet solide processer målrettet intern rekruttering. Det kan dreje sig om:

  • Omplacering eller intern udvælgelse af ledere i konsekvens af ændringer i organisations- og ledelsesstruktur
  • Vurderinger i forbindelse med evt. forlængelse af åremålskontrakt
  • Vurderinger af intern kandidat til lederstilling, evt. efter en konsti-tueringsperiode - eller flere interne kandidater i forhold til en be-stemt lederstilling

Vi lægger vægt på at sondre mellem myndighedens ledelsesansvar før, under og efter forløbet og vores professionelle bistand til at kvalificere forløbet, så beslutningerne træffes på det bedst mulige grundlag. Derfor er ledelsen tæt involveret i hele forløbet. Organisationen og de personer, der ikke får et job i en intern proces, skal leve godt med hinanden efter forløbet. For os spiller dette perspektiv ind hele vejen.

Talentpleje er og bliver stadig vigtigere i den offentlige sektor. Vi har et betydeligt uudnyttet potentiale af ledertalenter - især blandt de mange meget dygtige yngre kvindelige medarbejdere. Sikkert blandt andet af klassiske kønsrollemæssige grunde. Men også fordi den offentlige organisering let bliver for kompakt og statisk uden mulighed for ledel-sesmæssige træningsbaner.

Der skal satses offensivt! Lundgaard Konsulenterne har gode værktøjer og processer, der kan "spotte talenterne" og sammen med personale-enheden og arbejdspladserne skabe konstruktive udviklingsforløb.