Lars Lundgaard

Lars

Partner Lars Lundgaard har gennem en generation været den kommunale sektors mest efterspurgte konsulent, når det gælder rådgivning af politikere og topchefer.

Lars står bl.a. for design og ledelse af politiske visionsprocesser og er en værdsat coach for en række kommunale toppolitikere og -embedsmænd.

Nytænkning af politiske arbejdsformer er i fokus, og Lars' holdning er, at tiden er inde til en dramatisk modernisering af den kommunalpolitiske organisering og arbejdsmåde.

Et aktuelt interessefelt er 'Kommunen og Civilsamfundet'. Lars har været idémanden bag og projektleder for et omfattende projekt, hvor en række kommuner "inde på matriklen" arbejdede med at involvere borgernes og civilsamfundets resurser til styrkelse af de lokale fællesskaber.

Gennem en årrække har Lars udviklet, praktiseret og forfinet Lundgaard Konsulenternes koncept for toplederansættelser.

Er cand. jur., blev amtssocialdirektør som 31-årig og få år senere formand for regeringens ungdomskommission. Han grundlagde i 1985 det konsulentfirma, som det nuværende Lundgaard Konsulenterne udspringer af.

Lars har et stort forfatterskab bag sig med bøger af så forskellig karakter som politiske krimier, debatbøger om socialpolitik og bøger om ledelse. Han står bag adskillige kroniker om udvikling af folkestyret og ledelse.

Lars arbejder over hele landet og kan kontaktes på ll@lundgaard-konsulenterne.dk og 4021 7037.