Forside     |     Hvem er vi?     |     Kontakt

Bettina Høst Poulsen

Bettina Høst Poulsen er ny partner hos Lundgaard Konsulenterne

 En af det kommunale Danmarks dygtige yngre direktørprofiler, Bettina Høst Poulsen, har valgt at fortsætte karrieren hos Lundgaard Konsulenterne. Efter 14 år som kommunal leder, heraf de seneste 5 år som direktør og vicekommunaldirektør, er hun begyndt som ny partner den 1. august. Vi glæder os rigtigt meget til samarbejdet med Bettina, der er en knusende dygtig direktør med dyb organisatorisk indsigt, klare holdninger til ledelse, stor faglig bredde og nogle ordentlige værdier. Hun bliver en gevinst for vores konsulentteam og tilfører en erfaring, på blandt andet Arbejdsmarkedsområdet, som vi ikke har i forvejen på samme niveau.

Bettina er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har i øvrigt en fortid med atletik på eliteniveau, herunder danmarksmesterskaber i 7-kamp og kuglestød. Hun begyndte sin ledelseskarriere i Næstved Kommune, hvor det kulminerende med en direktørstilling i 2012. Bettina har de seneste år været vicekommunaldirektør i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Bettina Høst Poulsen siger: ”Jeg har efter mange år som chef og direktør fået lyst til at arbejde med udvikling af den offentlige sektor fra en anden position. Med muligheden for at blive partner i Lundgaard Konsulenterne, fik jeg præcis den nye platform, som jeg igennem et stykke tid har ledt efter. Jeg er optaget af de nye krav, som stilles til topchefers kompetencer i udviklingen af fremtidens offentlige sektor. Det handler for eksempel om at mestre dilemmaerne i samspillet mellem politik, faglighed og borgerinddragelse, eller hvad det kræver af ledelse, hvis de digitale muligheder skal udnyttes.

Bettina kommer primært til at beskæftige sig med rekruttering af offentlige topledere, strategi-  og organisationsudvikling, samarbejdsprocesser imellem politik og administration samt udvikling af ledere og ledergrupper.

Hun kan træffes på mail: bhp@lundgaard-konsulenterne.dk og på telefon 7199 1141.