Forside     |     Hvem er vi?     |     Kontakt

Ansættelsesprocessen

Konsulentbistand ved ansættelser ydes af alle Lundgaard Konsulen-terne. Normalt er vi 2 konsulenter på sagen; en ansvarlig konsulent og en kollega, der forestår dialogtestning.

Den ansvarlige konsulent samarbejder med det ansættelsesudvalg, som den ansættende organisation nedsætter. Lundgaard Konsulen-terne medvirker normalt i følgende opgaver:

  • Konsulenten gennemfører interview-/dialogrunde i organisationen. Herefter udarbejder konsulenten en job- og personprofil, der grundigt beskriver det ledelsesmæssige og faglige ansvarsområde, de særlige udfordringer på kort og langt sigt - samt person-profil og udkast til stillingsannonce.
  • Omkring alle møder med ansættelsesudvalget, korrespondance til ansøgerne, mv. sikrer Lundgaard Konsulenternes sekretariat en kompetent og sikker betjening.
  • Lundgaard Konsulenterne udarbejder tidsplan, rådgiver om opslag og forestår kommunikation til opslagssteder, mv.
  • Konsulenten står (fortroligt) til rådighed for potentielle ansøgere.
  • Ansøgning fremsendes til konsulentfirmaet. Konsulenten udarbejder en skriftlig vurdering af samtlige ansøgninger med en bredere vurdering af, hvem der er interessante i relation til første interviewrunde. Denne sammenfattende vurdering sendes til ansættelsesudvalget, der træffer beslutning om, hvem der indkaldes.
  • Første interviewrunde foretages med ca. 6 ansøgere, 2 runde med ca. 3 ansøgere. Ved de to interviewrunder arbejder vi med forberedelses- og interviewtid. Forberedelsesmaterialet udarbejdes konkret, så det afspejler væsentlige temaer relateret til jobbet.
  • Mellem de to interviewrunder indhenter konsulenten relevante referencer. Endvidere afvikles Lundgaard Konsulenternes dialogtest. Der tilbydes ligeledes en samtale mellem de sidste ansøgere og nærmeste overordnede i den ansættende organisation.
  • Lundgaard Konsulenterne sikrer løbende orientering og tilbagemeldinger til alle ansøgere. Samtlige ansøgere, der indkaldes til interview, modtager en personlig, individuel tilbagemelding.
  • Efter beslutning om ansættelse, afvikler konsulenten en personlig, fortrolig drøftelse med den person, der er udvalgt til stillingen, og konsulenten følger op efter ca. 4 måneders ansættelse.